Skip to content

Skruning i træ og plast

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Forskellige skruehoveder

    Ud over den gammelkendte ligekærvskrue findes der tre forskellige udbredte typer skruehoveder med tilhørende skruetrækkere eller skruebits: Phillips (PH), Pozidriv (PZ) og Torx (TX). PZ (Pozidriv) er den i dag mest udbredte type. PZ-skruehoveder har bikærve i forhold til PH. Den tilhørende skruebit har rette, parallelle kanter, der passer ind i fordybningen i skruehovedet. PZ-skruebitten kan kendes på sin afrundede spids. Det gør det muligt at føre bitten dybere ind i skruehovedet, så den har en større flade at overføre kraftmomentet igennem. Phillips-skruebits er spidse med linseformede ribber.
    (Se også den trinvise vejledning "Håndværktøj og a værktøjstavle" trin 9.)

  2. Den rigtige skrue til den rigtige opgave

    1. Træskruer
    - Hoved: forsænket-konvekst
    - Kærv: PZ, PH, Torx
    - Benyttes til: træarbejder generelt
    2. Blikskrue
    - Hoved: cylindrisk-linseformet-rundt
    - Kærv: ligekærv
    - Benyttes til: fastgørelse af blik eller plast. Disse skruer er selvskærende
    3. Stokskrue ("dobbeltgevindskrue")
    - Hoved: trægevind
    - Kærv: ingen (i stedet to gevind)
    - Benyttes til: usynlig sammenføjning af træpaneler, bjælker osv.
    4. Træskrue
    - Hoved: sekskant
    - Kærv: ingen, tilspændes med skruenøgle
    - Benyttes til: fastgørelse af tunge bjælker eller andre bærende sammenføjninger af træelementer
    5. Spejlskrue
    - Hoved: forsænket
    - Kærv: PZ
    - Benyttes til: opsætning af spejle og badeværelsesudstyr Skruehovedet skjules med en krom- eller plasthætte
    6. Træskrue
    - Hoved: rundt
    - Kærv: ligekærv
    - Benyttes til: træarbejder generelt
    7. Træskrue
    - Hoved: linseformet
    - Kærv: ligekærv
    - Benyttes til: fastgørelse af beslag og tilbehør. Skruehovedet rager ud fra træets overflade
    8. Kærvskrue
    - Hoved: forsænket
    - Kærv: PZ, PH, TX
    - Benyttes til: fastgørelse af hængsler, plader og andre indretningselementer med forsænkede huller
    9. Træskrue
    - Hoved: forsænket
    - Kærv: ligekærv
    - Benyttes til: fastgørelse i træ generelt. Skruehovedet forsænker sig selv ved tilspændingen

  3. Kærvskrue

    Denne type skrue benyttes til pianohængsler og vindueshængsler. Hovedets diameter er mindre end normalt, så hovedet forsænkes helt i hængslet. Findes i længder fra 16 til 30 mm, som regel med PZ-kærv.

  4. Spånpladeskrue

    Spånpladeskruer er velegnede til brug i spånplader både i indretningselementer og møbler. Skruehovedet er lige til at forsænke. Man kan tilspænde skruen helt til kanten uden risiko for at flække materialet, og de kræver ingen forboring. Spånpladeskruer har et specielt udformet gevind og findes fra 40 til 50 mm, som regel med TX-kærv.

  5. Gulvskrue

    Gulvskruer er velegnede til brug i massive trægulve. Skruen kan forsænkes helt i gulvet takket være det kegleformede, forholdsvis smalle hoved. Forboring er unødvendig, idet gulvskruer ikke får træet til at flække. Findes i længder fra 35 til 55 mm, som regel med TX-kærv.

  6. Spånpladeskrue

    Spånpladeskruer er beregnet til sammenføjning af plader, f.eks. i carporte, terrasser og andre bærende konstruktioner. De benyttes også til sokler, opsætning af genstande og dækbrædder. Disse skruer findes med forsænkede, cylindriske og linseformede hoveder. Findes i længder fra 35 til 200 mm, som regel med PZ-kærv.

  7. Gipspladeskruer

    Gipspladeskruer er velegnede til fastgørelse af gipsplader på en strøkonstruktion. De har et kegleformet hoved og et groft skruegevind. Disse skruer er hurtige at skrue i. Op til Ø2 mm tykkelse er det ikke nødvendigt at forbore. Gipspladeskruer er hærdede og korrosionsbeskyttede. Findes i længder fra 25 til 90 mm, som regel med PH-kærv.

  8. Rustfri stålskruer

    Rustfri stålskruer er velegnede til brug uden døre eller i vådrum. Disse skruer findes med forsænkede, cylindriske eller linseformede hoveder og er beregnet til at forbinde træelementer indbyrdes som i f.eks. carporte, terrasser og andre bærende konstruktioner. Findes i længder fra 25 til 120 mm, som regel med TX-kærv.

  9. Byggeskruer

    Byggeskruer er nemme at tilspænde på grund af den korte gevindlængde. Disse skruer er velegnede til trækonstruktioner som f.eks. strøkonstruktioner og huse, carporte, udestuer og legehuse. Rillerne på skruens hals gør det nemt at forsænke dem. Forboring er som regel unødvendig. Disse skruer findes med forsænket hoved og lavt rundt hoved med flange. Findes i længder fra 80 til 400 mm, som regel med TX-kærv.

  10. Træskruer

    Træskruer har sekskanthoved og findes i diametre fra M5 til M8 i længder fra 30 til 100 mm. Disse cylinderskruer er beregnede til at overføre store laster. De er f.eks. velegnede til at ophænge radiatorer, fastgøre en bjælke til et betongulv eller fastholde tunge bordben. Skruer med sekskanthoved tilspændes med en skruenøgle (topnøgle, ringnøgle osv.).

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Skruning i træ og plast

4.2
4.2 of 5

390 Antal stemmer

  • 5
    256
  • 4
    57
  • 3
    15
  • 2
    12
  • 1
    50