Skruning i metal

skruer til brug i metal findes med mange forskellige hovedformer, f.eks.:
1. sekskantskrue
2. rundhovedet skrue
3. forsænket skrue
4. cylinderskrue
5. forsænket unbrakoskrue
6. cylindrisk unbrakoskrue
7. forsænket stjerneskrue
8. fingerskrue

Møtrikker benyttes til forskellige formål og findes i mange forskellige typer og dimensioner. De mest udbredte typer er:
1. sekskantmøtrik
2. ringmøtrik
3. låsemøtrik
4. hættemøtrik
5. kronemøtrik
6. vingemøtrik

En spændskive anbringes under en skrue eller møtrik for at fordele trykket over et større areal, så emnet ikke tager skade, når skrueforbindelsen tilspændes eller løsnes. En spændskive kan også benyttes til at holde skrueforbindelsen fri for fugt.
1. almindelig spændskive
2. splitskive
3. stjerneskive
4. sikringsring (indvendig)
5. sikringsring (udvendig)
6. O-ring

Dimensionerne af skruer og møtrikker angives nu om dage næsten altid i metersystemet, f.eks. "cylinderskrue M8". Den enkelte dimension møtrik eller skrue har en tilsvarende størrelse hoved og dermed skruenøglestørrelse. Normalt underforstås enheden millimeter (mm). Cylinderskruer og tilhørende skruenøglestørrelser fremgår af nedenstående tabel:

Skrue   Nøgle
M3        5.5
M4        7
M5        8
M6        10
M7        11
M8        13
M10      17
M12      19
M14      22
M16      24
M18      27
M20      30
M22      32
M24      36
M27      41
M30      46
M33      50
M36      55

Nogle fastnøgler har gaffel i begge ender og da som regel to forskellige størrelser, så en håndfuld nøgler kan benyttes til de mest almindelige møtrik- og skrue dimensioner, typisk 6+7 mm, 8+9 mm, 10+11 mm, 12+13 mm, 14+15 mm, 16+17 mm og 18+19 mm.

Hovedet på en ringnøgle har 12 indvendige tænder og passer perfekt omkring hovedet på en møtrik eller skrue. Denne type skruenøgle giver mulighed for at benytte et stort moment, forudsat dimensionen vælges helt korrekt (pas på blandede metriske og amerikanske dimensioner!). Mange skruenøglesæt består af såkaldte ringgaffelnøgler, der har en ring i den ene ende og en gaffel i den anden ende – begge med samme dimension.

En skraldenøgle med tilhørende ringbits i forskellige dimensioner er et nyttigt universalværktøj. Skraldenøglens spærreretning indstilles på en pal, så den kan benyttes til både at tilspænde og løsne skrueforbindelser.

En topnøgle er ofte udført som et rør, der ender i en hul sekskant svarende til en bestemt dimension møtrik eller skrue. Den kan være udført ud i ét med en tværstang, der benyttes som vægtstang til at tilspænde eller løsne skrueforbindelsen, f.eks. i det hjulskiftesæt, der normalt hører til bilens reserve- eller nødhjul. Denne type skruenøgle er især nyttig til skruer og møtrikker, der er vanskelige at komme til med en gaffel- eller ringnøgle. Til skraldenøgler findes som regel tilhørende topbits. Rørets ende er ofte udført med to huller, som en tværstang skydes igennem, så man har en vis vægtstang at arbejde med.

På denne type gaffelnøgle kan kæbernes afstand justeres på en skrue, så det er muligt at arbejde med mange forskellige dimensioner. Til gengæld er hovedet større end på en gaffel- eller ringnøgle Bemærk: Hvis ikke skiftenøglens kæber strammes helt til omkring møtrikken eller skruehovedet, risikerer man at ødelægge det.

En unbrakonøgle er normalt krøppet med én eller to rette vinkler som et lille håndsving. Den sekskantede form går som regel igen hele vejen gennem nøglen. Unbrakonøgler findes også arrangerede i en slags lommekniv, og der findes unbrakobits til de fleste skraldenøgler. Unbrakonøgler benyttes i sagens natur til at tilspænde og løsne unbrakoskruer.
Standarddimensionerne 1, 2, 3, 4, 5, 5½, 6, 8 og 10 mm.

Sekskantskruer med metriske gevind findes i dimensioner fra M4 til M24 og længder fra 20 til 200 mm. Sekskantskruer benyttes til at holde komponenter sammen. De tilspændes med en gaffel- eller ringnøgle. Som regel er det nødvendigt at benytte to skruenøgler: én til at holde igen på møtrikken, mens den anden benyttes til at tilspænde skruen – eller omvendt. Møtrikker passer til skruer med samme dimensionsangivelse.

Sekskantskruer med metriske gevind findes i dimensioner fra M4 til M16 og længder fra 6 til 200 mm. Der er her tale om samme grundlæggende type sekskantskruer som ovenfor (med kort gevind), men her har de gevind i hele skaftets længde – helt op under sekskanthovedet, så skruen ikke har nogen hals.

Unbrakoskruer med metriske gevind findes i dimensioner fra M3 til M12 og længder fra 6 til 120 mm. Disse skruer har et hoved med en indvendig sekskantet kærv, og de tilspændes eller løsnes med en unbrakonøgle. Den store fordel ved unbrakoskruen ("indvendig sekskantskrue") er, at den kan skrues solidt på plads med den tilhørende unbrakonøgle. De kan også benyttes på vanskeligt tilgængelige steder.

Låseskruer med metriske gevind findes i dimensioner fra M5 til M12 og længder fra 16 til 180 mm. Umiddelbart under det flade, kærvløse hoved sidder en kvadratisk hals. Cylinderskruen hamres normalt i, så den kvadratiske hals går på plads i emnet. Cylinderskruen holdes på den måde fast, så den ikke drejer sig, når møtrikken tilspændes. Det flade, runde hoved giver skruen et indbydende udseende, men samtidig er det en god indbrudssikring på f.eks. låger eller garageporte, idet skruen er umulig at løsne udefra.

Metalskruer med cylindrisk hoved og metrisk skruegevind findes i dimensioner fra M2 til M4 i længder fra 4 til 30 mm.

Pladeskruer eller selvskærende skruer med cylindrisk hoved, PH- eller PZ-kærv og selvskærende gevind findes i dimensioner fra 2,2 til 3,5 mm og længder fra 6,5 til 38 mm.
Skruens skaft er udstyret med en skarp spids og et groft gevind helt op til skruens hoved. Det betyder, at skruen har nemt ved at bide fast i emnet og selv danner et gevind, når den tilspændes. Der skal altid forbores en kanal med en mindre diameter end skruens skaft.

En nem måde at sammenføje to blik (metaltyndplade) på er ved hjælp af selvborende skruer. Disse skruer kræver ingen forboring.
Selvborende skruer er velegnede til fastgøring af en tynd plade til en tykkere eller beslag på metalpæle. Kombineret med en låseplade danner de en solid sammenføjning mellem komponenterne. Sammenføjningen foregår meget hurtigere end med blindnitter eller skruer og møtrikker, bl.a. fordi det ikke er nødvendigt at forbore. Disse skruer findes i længder fra 6 til 27 mm.

Hvis du får brug for et indvendigt gevind i et metalemne til at danne en skrueforbindelse, skal du bruge en gevindtap. Før du bruger gevindtappen, skal hullet være forboret med et bor, hvis diameter ligger et sted imellem gevindtappens kernediameter og dens udvendige gevinddiameter.
Borekanalens diameter findes med følgende tommelfingerregel:
Diameteren af borekanalen skal være 80 % af gevindtappens dimensionsangivelse.
Eksempel: For at skære et M6-gevind skal man bruge et bor på 6 • 0,80 = 4,8 mm, eller afrundet 5 mm (se tabellen).

Til gevindskæring i en forboret kanal benyttes normalt et sæt bestående af tre gevindtappe. Du udfører gevindet ad tre omgange ved at benytte stadig større gevindtappe og en klup (håndtag til at dreje med).
• Første skæring: Gevindet forskæres med en kegleformet gevindtap
• Anden skæring: Gevindet gøres dybere med en mellemstor gevindtap
• Tredje skæring: gevindet skæres til den endelige dybde
Hvis du skærer gevindet med håndkraft, skal du passe på at holde gevindtappen vinkelret på emnet. Det er meget vigtigt at fjerne metalspåner og grater undervejs: For hver to omdrejninger i skæreretningen drejes gevindtappen en halv omdrejning baglæns. Det er med til forebygge, at gevindtappen brækker. En smule skæreolie får det hele til bogstavelige at køre i olie. Gevindet kan også udføres med en elboremaskine, idet der så skal benyttes en speciel gevindtapbit, der skærer gevindet i én arbejdsgang. Denne form for gevindskæring er ikke egnet til større diametre.

Du kan skære et udvendigt gevind på emner med cirkulært tværsnit som f.eks. en gevindstang, en aksel eller et rør.
Det gøres ved hjælp af en gevindbak og et svingjern (håndtag til at dreje med). Gevindbakker skærer gevindet udvendigt på emnet med specialslebne tænder. Gevindet skæres i fuld dybde i én arbejdsgang. En given gevindbak kan kun benyttes til én stangdiameter. Gevindbakker kan også benyttes til at reparere beskadigede gevind.

Ved gevindskæring drejes gevindbakken i skæreretningen (højre om for sædvanlige gevind). Pas på ikke at bruge for meget kraft. Det er meget vigtigt at fjerne metalspåner og grater undervejs: For hver omdrejning i skæreretningen drejes gevindbakken en kvart omdrejning baglæns. Kontrollér jævnligt, at gevindbakken holdes vinkelret på emnet. Benyt skæreolie til både at lette arbejdet og opnå et velformet gevind.

Blindnitter benyttes til sammenføjning af tynde emner eller blik. En blindnitte er en kort metalstav af aluminium med et hoved i den ene ende. Start med at bore en kanal gennem de to emner, der skal sammenføjes, og før en blindnitte ind i hullet. Blindnittens hoved skal rage helt ud på den modsatte side af emnet. Blindnitten fastgøres derefter med en særlig nittetang.
Blindnitter findes i forskellige diametre. Ved valg af blindnitte skal du ikke alene se på diameteren men også længden af nittens skaft.

Sådan udfører du en nittesamling:
1. Når nittetangen aktiveres, trækkes stiften ind i emnet
2. Aluminiumrøret bliver klemt sammen bag på emnet
3. Når nittetangen lukkes sammen, udvides aluminiumrøret
4. Stiften brækker af, når nittetangen lukkes helt sammen
Blindnitter sidder godt fast og kan ikke fjernes uden videre.
Den store fordel ved blindnitter er, at man kan frembringe solide forbindelser på steder, hvor der ikke er adgang til emnets bagside. Det er ikke muligt med skruer og møtrikker.