Opsætning af gardinskinne

72% of 100%

Gardiner i dagligstuen eller soveværelset giver lidt mere privatliv og holder generende lys ude. De kan også medvirke til at dæmpe støj fra omgivelserne og isolere mod kulde (eller varme). Den mest udbredte måde at ophænge gardiner på er i en metalskinne monteret med beslag på væggen eller i loftet.

  1. Valg af optimal placering

    Afhængigt af, hvor god plads der er til rådighed, samt din egen smag, er der forskellige måder at fastgøre gardinskinnen foran vinduet på.

    1. På vindueskarmen
    Vinkelbeslagene monteres på vindueskarmen.

    2. Inde i vindueskarmen
    Beslaget fastgøres inde i vindueskarmen foran ruden.

    3. På væggen
    Vinkelbeslagene fastgøres på væggen oven over vinduet.

    4. Fra væg til væg
    Vinkelbeslagene fastgøres på væggen eller loftet i væggens fulde bredde. Denne opsætningsmetode gør det muligt at arrangere gardinerne, så de dækker hele væggen.

  2. Hvilke typer gardinskinner findes der?

    Du kan få forskellige typer gardinskinner, beslag og skydere. Illustrationerne viser i denne rækkefølge.

    U-skinne i stål
    Ruller og endestop glider ind i U-profilet, så de ikke er synlige.

    I-skinne
    Ruller og endestop glider på I-profilets underkant, så de er synlige.

    U-skinne i aluminium
    Glidere og endestop glider ind i U-profilet, så de ikke er synlige.

  3. Udmåling af gardinskinnens længde

    For at forhindre gardinerne i at blafre ud af det åbne vindue skal du tilføje ca. 200 mm i begge sider. Det betyder, at gardinskinnen skal være 400 mm længere end vinduets bredde målt over rammen. Anbring de yderste beslag 100 mm fra gardinskinnens ender og anbring et støttebeslag for hver 500 mm. Det er yderst diskret og forhindrer gardinskinnen i at bøje synligt ud under gardinernes vægt.

  4. Tilpas gardinskinnens længde med en nedstryger

    Kort gardinskinnen af til den ønskede længde med den flade side vendt opad.

  5. Mellemrum mellem gardinskinne og væg

    Indstil gardinskinnen, så gardinet hænger frit med et mellemrum på 70 mm mellem gardin og væg. Hvis du benytter en dobbelt gardinskinne, f.eks. til inder- og ydergardiner, skal du øge mellemrummet til 120 mm.

  6. Montering af beslag på vindueskarm eller væg

    Udmål placeringen af det første beslag, afsæt hullerne og forbor dem med et tyndt træbor (hvis beslagene skal sidde på vindueskarmen). Hvis beslagene skal sidde på en stenvæg, så benyt et 6 mm murbor og dyvler. Derefter anbringer du det første beslag, men skruer kun skruerne halvt i. Sæt gardinskinnen i beslaget og bring det i vater med et vaterpas. Afsæt derefter placeringen af det andet beslag. Justér venstre og højre beslag til samme afstand fra vindueskarmen.

  7. Montering af beslag til gardinskinne i loftet

    Find midten af vindueskarmen og afsæt midten af gardinskinnen på loftet (ved hjælp af en vinkel). Fra dette punkt på loftet udmåles placeringerne af beslaget i venstre og højre side. Sørg for at efterlade tilstrækkeligt mellemrum mellem beslaget og vinduet, så gardinerne kan trækkes for og fra uden besvær. Der findes særlige loftsbeslag til brug med dobbelte gardinskinner.

  8. TIP!

    Lofter kan desuden være fremstillet af hule plader eller gipsplader, der kræver særlige anker- eller ekspansionsdyvler.Se også den trinvise vejledning "Brug af dyvler".

  9. Skydere, ruller, glidere og kroge

    Gardinhægterne føres ind i skydere, ruller eller glidere (se "skinnetyper"). Der findes forskellige typer skydere, ruller og glidere, men de fungerer på samme grundlæggende måde. Hægterne føres gennem de dertil beregnede huller i gardinbåndet og føres gennem øjet på skyderne. Derefter skruer du endestoppene på gardinskinnen. Endestoppene forhindrer rullerne i at smutte ud af gardinskinnens ender, og de findes i dimensioner svarende til den valgte gardinskinne.

  10. Montering af gardinkappe

    Hvis du ønsker at skjule gardinernes overkant, kan du montere en kappe eller korniche. Hvis kappen ikke er for tung, kan den monteres på beslagene ved hjælp af små hjælpebeslag. Kappen bliver virkelig flot, hvis den arrangeres med folder ligesom gardinerne, og enderne bøjes tilbage omkring enden af gardinstangen.

Bedømmelse

Bedøm denne trinvise vejledning.

Opsætning af gardinskinne

3.6
3.6 of 5

199 i alt

  • 5
    87
  • 4
    43
  • 3
    17
  • 2
    14
  • 1
    38