Skip to content

Ni haveværktøjer, som ingen husejer kan undvære

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Plæneklipper

    Hvis du har græs i haven, skal du sørge for at anskaffe en plæneklipper, der passer til dine behov. En manuel plæneklipper er god til små til middelstore plæner. En manuel plæneklipper tager imidlertid længere tid at klippe plænen med. En el- eller benzindrevet plæneklipper får arbejdet noget hurtigere fra hånden.
  2. Havetrimmer

    En havetrimmer (også kaldet en buskrydder) er en bekvem løsning til klipning langs mure, hegn og bede – samt til trimning af plænekanter. I det hele taget de steder, hvor det er svært at komme til med en almindelig plæneklipper. En havetrimmer er ligeledes ideel til små græsarealer på en ujævn grund.
  3. Hækkeklipper

    Hvis du har en hæk eller en busk i haven, skal den beskæres regelmæssigt. Spar tid og ulejlighed med en elektrisk hækkeklipper. Af hensyn til din egen sikkerhed skal du anlægge personlige værnemidler som øjenværn (sikkerhedsbriller) og håndværn (arbejdshandsker), når du beskærer med en motordrevet hækkeklipper.
  4. Beskæringssaks

    En beskæringssaks er uundværlig til beskæring af sidegrene på buske, træer og andre planter. Beskæringssaksen benyttes til at fjerne tynde til middeltykke grene. Beskæringen går meget nemmere, når klingerne altid er skarpe. Hærdede stålklinger bevarer skarpheden længst og kræver derfor mindst vedligeholdelse.
  5. Elektrisk ukrudtsfjerner

    Ukrudt mellem fliserne på terrassen og havegangen er ikke til at undgå. Formentlig vil du gerne fjerne det på nemmest mulige måde uden at bruge gift eller ligge på alle fire og plukke det. Så er den nemmeste måde at gøre det på med en elektrisk ukrudtsfjerner. Den robuste børste er perfekt til at trække ukrudtet ud fra fugerne mellem fliserne.
  6. Løvblæser

    Plejer du at have masser af visne blade i haven? Vil du gerne have dem hurtigt fjernet? Så skal du overveje at anskaffe en løvblæser. Foruden til visne blade kan en løvblæser benyttes til at fjerne småt afklip. Affaldet opsamles i en pose, så det er lige til at smide i skraldespanden. På den måde er det meget nemmere at holde haven ren og nydelig.
  7. Græssaks

    Har du buksbom i haven? De er nemmest at beskære med en særlig græssaks. En hækkeklipper er velegnet til lidt grovere opgaver, mens en beskæringssaks er bedst til tyndere grene. Til beskæring af buksbom er derimod en ledningsfri buksbomsaks (eller græssaks) optimal.
  8. Højtryksrenser

    Dette værktøj er uundværligt til rengøring af terrassen, havemøblerne, værktøjet – og bilen. Højtryksrensere har typisk to trykindstillinger med en smal og en bred stråle. Kort fortalt er dette motorredskab perfekt til en række udendørs rengøringsopgaver.
  9. Kompostkværn

    En kompostkværn er yderst bekvem til finsnitning af grene og andet haveaffald. Finhakket haveaffald fylder mindre, så det er nemmere at komme af med, og så er det glimrende kompost.

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Ni haveværktøjer, som ingen husejer kan undvære

4.3
4.3 of 5

26 Antal stemmer

  • 5
    16
  • 4
    6
  • 3
    1
  • 2
    1
  • 1
    2