Skip to content

Montering af en dørlås

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Låse i inderdøre

    inderdøre er som regel udstyret med en indstukket lås, hvor fallen bevæges af et dørhåndtag eller -greb. Hvis døren er selvlukkende, er riglen udstyret med en vinklet eller afrundet kant og fjederbelastet, så den automatisk går i indgreb, når døren lukkes. Samme lås kan benyttes til både venstre- og højrehængslede døre. Hvis værelset skal kunne aflåses, vil låsen desuden være udstyret med en låsemekanisme med tilhørende nøgle. Modsat fallen har rigelen ikke vinklet eller afrundet kant, og den er ikke fjederbelastet.

  2. Låse i yderdøre

    Cylinderlåsen er den mest velegnede type til yderdøre. Simple indfældede låse er ikke sikre nok til brug i yderdøre. Cylinderlåse fastgøre i låsekassen og kan nemt udskiftes uden at skulle udskifte hele låsemekanismen.

  3. Kasselås

    Hvis det ikke er muligt at benytte en indfældet lås, kan du i stedet montere en kasselås uden på dørbladet. Det kan f.eks. være, hvis dørbladet er mindre end 40 mm tykt. Et så tyndt dørblad ville blive svækket for meget af udsparingen til en indfældet lås. Kasselåse findes med fjederbelastet falle og/eller rigel. De benyttes normalt kun på yderdøre.

  4. Valg af åbningsretning

    Start med at kontrollere, hvilken vej døren åbner i. Det er ligegyldigt, om døren åbner indad eller udad. Den standardiserede måde at referere til hængsling og åbning er i Europa som vist. A og C åbner til venstre, mens B og D åbner til højre.

  5. Indstilling af låsen

    Hvis fallen vender den forkerte vej i forhold til dørens åbningsretning, skal den vendes om. På siden af låsekassen er der en lille pal, der kan trykkes opad med en smal skruetrækker (1). Fallen falder derefter forlæns ud af låsekassen (2). Du kan derefter vende den omkring, så den vender den anden vej (3), og sætte den tilbage på plads (4).

  6. Afsætning af låsens placering

    Find den korrekte højde af låsen – normalt anbringes dørhåndtag i en højde på 1050 mm. Afsæt låsens over- og underkant med en blyant på venstre eller højre side af dørbladet. Forlæng de afsatte linjer til dørens smalle kant med en vinkel. Når du har afsat låsens over- og underkant på dørkanten, tegner du den lodrette midterlinje mellem dem. Anbring bagsiden af låsekassen på midterlinjen og afsæt låsekassens omrids med en blyant. Omridset angiver, hvor udsparingen i dørkanten skal fremstilles.

  7. Boring af forsænkning i dør

    Nu afsætter du udsparingens dybde i dørkanten. Mål den samlede dybde af låsekassen inklusive slutblikket, der forsænkes i dørkarmen. Indstil dybdestoppet på boremaskinen til slutblikketsdybde plus 5 mm. Hvis boremaskinen ikke er udstyret med dybdestop, kan du sætte et stykke tape på boret eller tegne på det med en speedmarker. Hold dig inden for det afsatte omrids – låsen skal sidde præcist men uden at skulle tvinges på plads.

  8. Færdiggørelse med stemmejern

    Når du har lavet udsparingen med boremaskinen, udfører du de rette flader med et stemmejern. Gør dig umage med at fremstille udsparingen, så den passer præcist til låsekassen. Kontrollér dimensionerne regelmæssigt, så du ikke ender med at fremstille udsparingen for stor.

  9. Afsætning af slutblik

    Når du har monteret låsekassen i udsparingen, afsætter du omridset af låseskiltet med en blyant. Tag låsen ud af udsparingen.

  10. Fremstilling af udsparing til slutblik

    Nu kan du fremstille en lav udsparing til slutblikket med hammer og stemmejern. Det skal have en dybde på ca. 3 mm, så slutblikket lige akkurat passer ind i det. Slutblikkets overflade skal flugte med dørbladets kant.

  11. Afsætning af hullet til dørgrebet

    Nu kan du afsætte huller til dørgrebet og en eventuel lås. Hold låsekassen mod dørens forside, så slutblikket er præcis over udsparingen. Afsæt det sted, hvor hullet skal fremstilles, med en blyant. Benyt derefter en syl til at fremstille et starthul til boret.

  12. Boring af hullet til dørgrebet

    Benyt et bor med en diameter, så fallerøret kan dreje frit. Bor hullet helt vandret igennem til den modsatte side af døren. Gør om nødvendigt det samme med nøgle- eller fallehullerne. Fjern eventuelle uregelmæssigheder i hullerne med en træfil.

  13. Trin tip

    Fastgør et vaterpas til boremaskinen – så er det ingen kunst at bore vandret.
  14. Montering af slutblik

    Sæt låsen tilbage i udsparingen i døren og afstgør den med lange træskruer. Montér dørhåndtaget og andre beslag. Sørg for at tilspænde håndtaget solidt, fordi det bliver benyttet flittigt og med stor kraft. Hvis der er for meget spil i dørhåndtaget, kan det medføre skæmmende slitage.

  15. Afsætning af slutblikket på dørkarmen

    Når du har monteret låsen i dørbladet, mangler du at montere slutblikket i dørkarmen. Start med at afsætte, hvor slutblikket skal monteres. Drej nøglen, så riglen rager frem fra låsen, og hold dørbladet mod dørkarmen. Benyt en spids blyant til at afsætte linjer på dørkarmen over og under fallen og riglen. Derefter kan du åbne døren og forlænge linjerne hen over dørkarmens inderside. Benyt disse linjer og slutblikket som skabelon til at afsætte slutblikkets omrids og udsparinger til falle og rigel.

  16. Fremstilling af udsparing til slutblik

    Fremstil en ca. 3 mm dyb udsparing, som slutblikket passer perfekt ind i. Overfladen af slutblikket skal flugte med dørbladets kant. Dybderne af udsparingerne i dørkarmen skal være lig med længderne af fallen og riglen. Sørg for at fremstille disse udsparinger lige akkurat så dybe, at fallen og riglen kan gå helt i bund. Fastgør slutblikket til dørkarmen med lange træskruer og kontrollér på ny, at fallen og riglen går på plads uden besvær. Hvis de går på slutblikket, kan du udvide åbningen en smule med en fil, men pas på ikke at tage for meget af. Hvis der er for meget spil, står døren og klaprer ved gennemtræk.

  17. Ombøjning af slutblikkets kant

    Du kan forsigtigt ombukke kanten af slutblikket med en lille gummihammer, så det følger dørkarmens kontur perfekt. Kanten har til formål at beskytte dørkarmen mod slaget fra fallen, hver gang døren lukkes.

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Montering af en dørlås

4.3
4.3 of 5

597 Antal stemmer

  • 5
    418
  • 4
    75
  • 3
    20
  • 2
    17
  • 1
    67