Skip to content

Geringsavning

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Skærekasse

    Den billigste løsning til fremstilling af vinkelsnit et en simpel skærekasse. De fremstilles som regel af plast, træ eller metal og er udstyret med riller i savevinkler på 45° og 90°. Der findes også skærekasser med flere riller og dermed flere vinkler at vælge mellem. Benyt en finfortandet rygsav med bred klinge og fastgør det stykke træ, du vil skære i, til skærekassens bagside med tvinger. Den viste, forholdsvis snævre skærekasse er velegnet til tildannelse af mindre emner som lister til billedrammer.

  2. Geringsavning med skærekasse

    Dette hjælpemiddel benyttes til at styre en sav præcist vandret ved fremstilling af lodrette snit. Vinklen mellem emnet og saven kan indstilles præcist til vinkler på 22,5°, 30°, 45°, 60° og 90°. Savklinge er nem at udskifte, når den er slidt.

  3. Elektrisk geringsav

    Det nemmeste og hurtigste måde at fremstille vinkelsnit på er med en elektrisk geringsav. Med denne sav er du ikke begrænset til smalle emner. Geringsavens hastighed kan indstilles trinløst, og den er også udstyret med en støvsugeradapter for støvafsugning.

  4. Arbejde med en geringsav

    Hvis du skal skære en bjælke eller et fodpanel, så start med at udmåle præcist og afsæt skærelinjen med en blyant. Indstil saven til den ønskede vinkel og fasthold emnet med en tvinge. Hvis du er i tvivl om den præcise vinkel, så prøv dig frem på et stykke affaldstræ. Før savningen kontrollerer du, at savklingen er skarp. Ellers opstår der nemlig en masse splinter, og du skal benytte stor kraft. Fintandede savklinger giver det bedste resultat.

  5. Trin tip

    Hvis saven kører fast, så gnid tænderne med et stearinlys eller en læbepomade nogle gange. Voksen sørger for, at saven går glat gennem emnet.
  6. Skærebredde

    Den maksimale savebredde eller -dybde med en elektrisk geringsav afhænger af klingens diameter. Den maksimale savebredde er lig med klingens diameter, hvilket typisk vil sige 250 mm. Nogle elektriske geringsave er udstyret med to styreskinner. Styreskinnerne bevirker, at du kan føre saven og opnå en større savebredde.

  7. Savning

    Mål snitvinklen, f.eks. med en vinkelmåler eller smigvinkel. Hvis de to stykker træ skal samles i en ret vinkel, skal de begge afskæres i en vinkel på 90° : 2 = 45°. Ved at dreje skærekassen kan du vælge, om vinklen på 45° skal være til venstre eller til højre. Den bedste æstetik opnår du ved at sørge for, at tilstødende dele af den færdige samling vender på samme måde. Hvis du har rutine i at fremstille vinkelsnit, kan du også sammenføje træstykker i forlængelse af hinanden med skrå sammenstød eller ved såkaldt sammentapning. De to brædder eller fodpaneler passer på den måde perfekt sammen.

  8. Variable geringvinkler

    Med trinløst variabel geringvinkel kan du fremstille samlinger i vilkårlige vinkler. Ved brug af andre vinkler end de standardmæssige kan du fremstille nydelige samlinger. Start med at udmåle den ønskede snitvinkel med en vinkelmåler eller smigvinkel. Indstil vinkelmåleren til præcis den halve vinkel og afsæt denne på begge dele. Indstil derefter geringsaven til samme vinkel og fremstil en elegant overfladesamling.

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Geringsavning

3.6
3.6 of 5

527 Antal stemmer

  • 5
    249
  • 4
    82
  • 3
    35
  • 2
    33
  • 1
    128