Fremstilling af brændereol

76% of 100%

Hvis du har pejs eller brændeovn, skal du også have et forråd af brænde ved hånden. Brændet skal være tørt, og den bedste måde at tørre det på er uden døre i den friske luft. For at beskytte det mod nedbør er det en god idé at opbevare det i en brændereol.

Vigtige overvejelser

Det bedst egnede materiale til en brændereol er trykimprægneret fyrretræ eller lærketræ. FSC-mærket træ (FSC = Forest Stewardship Council) er bæredygtigt dyrket, så det kan du købe og bruge med ren samvittighed. Den miljøvenlige imprægneringsmetode overflødiggør yderligere behandling af tømmeret. Det eneste, der behøver yderligere beskyttelse mod mikroorganismer, er det stykke af stolperne, der skal graves ned i terrænet. Stolper og tværstivere bør vælges med tværsnit 90×90 mm.

Afsæt, hvor brændereolen skal stå, og hvor meget brænde den skal kunne rumme. En erfaringsmæssigt passende størrelse til et enfamiliehus har dimensionerne h×b×d = 1850×600×200 mm. Når du bestiller stolperne (eller selv tilskærer dem), skal du huske at gøre dem 300 mm længere svarende til det stykke, der skal graves ned i terrænet.

  1. Støttestolper

    Start med de to forreste og de to bageste stolper og sav alle fire stolper til, svarende til tagets hældning (25 mm højdeforskel mellem for- og bagkant på hver stolpe).

  2. Tagstøtter

    Skær enderne af de to tagstøtter skråt af, igen med en højdeforskel på 25 mm. Bemærk: De to sider skal være parallelle. Tagstøtterne skal rage 300 mm ud fortil, så nedbøren kan løbe af.

  3. Fastgør den venstre plade

    Stil de forreste og bagerste stolper på en plan overflade parallelt med hinanden i den ønskede afstand, så de afskårne, skrå ender hælder samme vej. Forbind toppen af stolperne med tagstøtten, så de rager 300 mm ud fortil. Forbor hullerne med et tyndt træbor for at forebygge, at træet flækker. Sæt én skrue i hver samling men vent med at tilspænde den. Forbind stolperne halvvejs oppe med et bræt eller en laske men undlad at tilspænde skruerne i første omgang. Kontrollér med en vinkel, at brædderne danner en ret vinkel med stolperne, og sæt derefter alle skruer i og tilspænd dem.

  4. Fastgør den højre plade

    Følg samme fremgangsmåde med den højre plade (spejlvendt i forhold til venstre sideplade). Fastgør brættet eller lasken halvvejs oppe som vist på nedenstående illustration.

  5. Montér forreste og bagerste tværstiver

    Stil begge sideplader oprejst og skrue den bagerste tværstiver på støttestolperne i samme højde som tagstøtterne. Husk at forbore støttestolperne. Derefter skruer du den forreste tværstiver på de to sideplader på samme måde.

  6. Fastgør de midterste tværstivere

    Nu kan du sætte de midterste tværstivere på halvvejs oppe. Start med at skrue den bagerste tværstiver på de bagerste støttestolper i samme højde som brædderne eller laskerne mellem støttestolperne. Derefter fastgør du den forreste tværstiver til de forreste støttestolper.

  7. Tilpasning af tagplade

    Taget kan fremstilles af 18 mm tyk, vandfast krydsfinér. Husk, at taget skal rage ca. 300 mm ud over begge sider og fortil. Anbring tagpladen på rammen, så bagkanten flugter med rammens bagkant, og justér tagets placering, så det rager nogenlunde lige meget ud i siderne. Derefter skruer du tagpladen fast på rammen.

  8. Tildækning af tagplade

    Du kan dække tagpladen med bølgeplast eller selvklæbende tagdug holdt fast af søm.

  9. Tildæk siderne

    Du kan dække siderne med træplader eller – af hensyn til udluftning – vandrette brædder eller lasker anbragt med mellemrum. Nu er turen kommet til midterhylden. Den kan fremstilles af vandfast krydsfinér eller af samme type træplader, som du benyttede til siderne.

  10. Behandling af træstolper

    Den nederste del af støttestolperne kan behandles med tjære eller træolie til brug uden døre. Anbring støttestolperne op ad en mur og grav dem mindst 300 mm ned i terrænet. Fastgør stolperne til muren med 8-mm-skruer og dyvler.

  11. Færdiggørelse af tag

    Til slut lukkes mellemrummet mellem muren og taget med fugemasse, så der ikke trænger vand ind.

Bedømmelse

Bedøm denne trinvise vejledning.

Fremstilling af brændereol

3.8
3.8 of 5

830 i alt

  • 5
    370
  • 4
    168
  • 3
    110
  • 2
    73
  • 1
    108