Skip to content

Beskæring af vinstokke

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Hvornår skal vinstokke beskæres?

    Det er vigtigt at beskære vinstokkene, før saften begynder at løbe til, fordi planterne ellers risikerer at blive beskadiget, så de tørre ud. Saften kan begynde at strømme allerede i begyndelsen af marts, så vinstokkene skal beskæres inden da. Det bedste tidspunkt at gøre det på er før vinterens komme, men du må aldrig beskære, når først det er blevet frost. Beskæring forud for nogle få døgn uden frost, giver sårene mulighed for at heles. Sommerbeskæring er med til at sikre, druerne vokser ordentligt.

  2. Hvilket værktøj får du brug for til at beskære dine vinstokke?

    Til beskæring af vinstokke er en beskæringssaks som regel optimal. Til tykkere, hårdere grene kan en beskæringssav blive nødvendig.

  3. Hvordan skal vinstokke beskæres? – De første tre år

    I det første år kan du beskære hele vinstokkens hovedskud til omkring tre knopper over terræn. Det får vinstokken til at vokse hurtigt og blive kraftig i de følgende år. I det andet år giver dette skud adskillige sideskud. Fjern alle skud på nær de to pæneste. De ny sideskud kan beskæres i den kommende sæson. Om efteråret binder du det stærkeste og tykkeste af de to skud fast til en stok, en mur eller et tov. De øvrige skud kan du fjerne helt. Det tredje år vokser det skud, du lader tilbage, til at være hovedskud og sætter selv skud. Du kan også binde disse skud op.

  4. Hvordan skal vinstokke beskæres? – Efter tre år

    Druerne vokser i klaser på sidegrenene. De vokser kun på ny grene, så sidegrenene, der danner druerne, skal beskæres før vinteren. Beskær disse grene umiddelbart over den først udviklede knop. Dette er som regel den anden knop på grenen, idet den første knop tit ikke udvikler sig. Sørg for altid at holde en afstand på 20 cm mellem skuddene, så druerne har god plads til at udvikle sig.

  5. Hvordan skal vinstokke beskæres? – Sommerbeskæring

    I vækstsæsonen skal du beskære akselknopper, der udvikler sig ved grenfæsterne. Hvis der dannes små klaser af bær på sidegrenen, skal du beskære denne gren til omkring andet blad efter klasen. Hvis der dannes flere klaser, skal du fjerne alle andre klaser end den, der vokser nærmest skuddet. Grene, der ikke danner klaser, kan fjernes helt. Dette beskæringssystem er med til at sikre, at vinstokkene koncentrerer sig om de grene, hvor druerne vokser, så de dannes store, saftige druer. Druerne kan høstes efter sommeren (i september/oktober).

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Beskæring af vinstokke

3.7
3.7 of 5

584 Antal stemmer

  • 5
    273
  • 4
    122
  • 3
    50
  • 2
    38
  • 1
    101