Skip to content

Beskæring af buksbom

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Hvornår er det bedste tidspunkt til beskæring af buksbom?

    Det er bedst at beskære buksbom to gange om året eller endda en smule hyppigere. Hvis du f.eks. beskærer buksbom én gang om året, bliver den ikke robust nok til at bære et lag sne om vinteren. Du kan beskære din buksbom første gang sidst i maj. De længste grene med ny lysegrønne buksbomblade skal være vokset mindst 5 cm. Den anden beskæring kan foretages i september, så buksbommen får tid til at komme sig, før vinteren sætter ind. Pas på med at beskære buksbom, når det er meget varmt, idet planten mister vand gennem sårene yderst på grenene, så de yderligste blade bliver brune. Hvis vejret skifter til solskin, efter at du har beskåret din buksbom, skal du huske at vande den hyppigt.

  2. Forberedelse og værktøj

    Før du giver dig i kast med beskæringen, skal du sørge for, at værktøjet er rent og skarpt. På den måde minimerer du skaden på blade og grene. Til buksbom egner en græssaks sig bedst. En græssaks er noget mindre end en hækketrimmer, så det er nemmere for dig at trimme din buksbom i den ønskede facon. Manuelle græssakse er fremragende til nænsom beskæring. Hvis opgaven er mere omfattende, eller du bare gerne vil have den fra hånden uden at overanstrenge dig, er en elektrisk græssaks det perfekte valg. En hækketrimmer er hurtigere og bekvemmere til beskæring af en velvoksen buksbomhæk.

     Foruden græssaksen og hækketrimmeren er en beskæringssav god at have, hvis der også er tykkere grene i hækken, der skal beskæres. Græssaksen risikerer nemlig at blive sløv, hvis den bliver brugt til tykkere grene, eller hvis den kommer i berøring med sand.

  3. Formklipning af buksbom

    Har du en buksbomplante eller en hel hæk? Før du går i gang, skal du beslutte dig for, hvilken form du vil give din buksbom. Buksbom er nem at beskære i alle tænkelige former. Du kan trimme en hæk, så den får rette sider, men du kan også afrunde oversiden. En buksbomplante kan beskæres kugleformet, hvilket man tit ser, eller den kan trimmes til en terning, men det er også muligt at give fantasien frit spil

  4. Beskæring af en buksbomhæk

    Trin 1
    Start med at beskære siderne samt hækkens for- og bagside. Husk at tage hækken ind foroven, så sollyset bedre kan få adgang til hele hækken. Hækken bliver brun nederst, hvis den er smallere forneden end foroven. 

    Trin 2
    Når siderne er klaret, kan du gå i gang med toppen. Afsæt den ønskede højde ved at udspænde en snor mellem to stænger. Du kan derefter benytte en hækketrimmer eller græssaks til at klippe langs snoren, så oversiden bliver pænt lige.

    Hvis du ønsker at korte hækkens højde meget ned, skal du beskære de tykkere grene. I så fald skal du bruge en beskæringssav til stænglerne, så hækketrimmerens eller græssaksens klinge bevarer sin skarphed.

    Trin 3
    Fej afskårne grene og blade sammen og smid dem i affaldsspanden til haveaffald.

    Trin 4
    Når du har beskåret hækken, skal du huske at gøde den, så den vokser optimalt. Optimalt til buksbom er granuleret ko- eller fjerkrægødning. Du skal ikke holde dig tilbage med gødningen – buksbom er storforbruger.

  5. Beskæring i kuglefacon

    Hvis du vil trimme din buksbom til en flot kugle, er det bedst at benytte græssaksen. Med en batteridrevet græssaks går det legende let.

    Trin 1
    Start med at beskær kuglens top. Her bestemmer du, hvor høj kuglen skal være.

    Trin 2
    Stil dig over kuglen og hold græssaksen med bunden i vejret. På den måde er det nemmere at få formen frem.

    Trin 3
    Følg formen, når du beskærer. Ved at gå omkring buksbomkuglen, mens du arbejder, får du en bedre fornemmelse for formen, så du opnår et flot resultat.

    Trin 4
    Træd et skridt tilbage af og til, så du ser buksbomkuglen på afstand, og prøv at gå en tur omkring den i denne afstand. Se efter, om proportionerne virker rimelige, og foretag de nødvendige smårettelser.

    Trin 5
    Fej afskårne grene og blade sammen og smid dem i affaldsspanden til haveaffald.

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Beskæring af buksbom

3.9
3.9 of 5

458 Antal stemmer

  • 5
    240
  • 4
    92
  • 3
    25
  • 2
    15
  • 1
    86