Skip to content

Arbejde med dyvler (del 2)

Det kan koste mange penge at få andre til at udføre et job for dig. Men med den rigtige indstilling kan du gøre mange ting selv. Du vil spare tid og penge ved at bruge de praktiske gør-det-selv-instruktioner, som du finder på SKIL hjemmesiden.

Disse trin-for-trin-instruktioner inddeles i kategorier for de forskellige typer opgaver i og omkring hjemmet, og giver dig præcise forklaringer fra A til Z.

  1. Dybdeindstilling

    Benyt boremaskinens dybdeindstilling til at undgå at bore for dybe huller. Hvis boremaskinen ikke er udstyret med dybdeindstilling, kan du markere boredybden ved at sætte en afstandsring på selve boret. Et stykke farvet tape eller tegning med en speedmarker kan også gøre det.

  2. Korrekt kombination af skrue, dyvel og borebit

    Korrekt valg af skrue og dyvel afhænger af den last (vægt), som samlingen skal kunne holde til, samt hvilket materiale væggen er fremstillet af. Nedenfor er vist korrekte kombinationer af skruer, dyvler og borebits.

  3. Universaldyvler

    Disse dyvler er velegnede til alle typer overflader og findes i to typer. Hvis dyvlen er udstyret med krave i den åbne ende, skal kraven rage ud over af borekanalens kant, så dyvlen ikke smutter helt ind i hullet. En dyvel uden krave kan trykkes længere ind i væggen, f.eks. ind bag en flise. Findes i Ø5 til 14 mm.

  4. Messingankre

    En messingdyvel er velegnet til massive, ensartede emner. Når ankret er ført ind i borekanalen, kan det ikke dreje sig, så det er velegnet til brug i plader. Disse ankre kan benyttes med cylinderskruer M6 og M8.

  5. Sømning

    Sømdyvler gør det muligt at få arbejdet hurtigt fra hånden: Dyvlen hamres ind i borekanalen sammen med skruesømmet, så der opstår en solid samling. Metoden er glimrende, så længe der ikke er tale om bærende samlinger, f.eks. i vinduesrammer med store godstykkelser.
    Findes i Ø5, 6 og 8 mm og længder på op til 120 mm.

  6. Pladedyvler

    Disse dyvler er velegnede til plader med en tykkelse på ned til 6 mm.
    De har en kort ekspanderende del og er beregnet til brug med spånpladeskruer.
    Findes i Ø8, 10 og 12 mm.

  7. Gipspladedyvler

    Denne dyvel har selvskærende udvendigt gevind og kan benyttes direkte med en specialbit, uden at der skal bores et hul først. Velegnet til brug med spånpladeskruer op til Ø5 mm.

  8. Ekspansionsdyvler

    Ekspansionsdyvler har "vinger", der bredes ud, når skruen tilspændes, hvilket giver samlingen stor styrke. Disse dyvler drejer ikke rundt i hullet, når skruen tilspændes. Ekspansionsdyvler kan benyttes i gipsplade, fiberplade og lignende bløde materialer.
    Findes med skruegevind M5 og M6.

  9. Gasbetondyvler

    Der er her tale om en særlig dyvel til brug i gasbeton og lignende porøse materialer. Disse dyvler kræver, at der forbores et hul med lidt mindre diameter, hvorefter dyvlen slås i med en hammer.
    Findes i Ø8, 10 og 14 mm.

  10. Kemiske ankre

    Kemiske ankre benyttes til at fastgøre gevindstænger eller ankerstænger i beton eller murværk. Der er tale om en kapsel indeholdende en hurtigt hærdende resin, der støber stangen fast, hvilket giver en rigtig god styrke af samlingen. De er velegnede til beton og murværk og findes i dimensioner fra M8 til M16.
    Sådan fungerer det
    1 Bor en borekanal en smule tykkere end kapslens diameter
    2 Pust borekanalen fri for støv, f.eks. med et sugerør eller en trykluftflaske
    3 Før kapslen ind i borekanalen
    4 Før gevind- eller ankerstangen ind i borekanalen, så der går hul på kapslen
    5 Før gevind- eller ankerstangen helt ind i borekanalen og ret den til, før resinen når at hærde. Efter hærdning kan stangen skæres af til den ønskede længde

Bedømmelse

Bedøm denne trin for trin beskrivelse.

Arbejde med dyvler (del 2)

4.6
4.6 of 5

729 Antal stemmer

  • 5
    580
  • 4
    79
  • 3
    18
  • 2
    11
  • 1
    41