Ofte stillede spørgsmål

Nogle få små gør-det-selv-tips kan gøre jobbet meget lettere og sjovere! Vidste du f.eks., at det er let at trække dyvler ud af væggen med en proptrækker? Eller at du ved at bruge en kam let kan slå søm i på steder, der er svære at komme til? Nedenfor finder du en detaljeret liste over alle vores praktiske gør-det-selv-tips.

Klik blot på et af tipsene, så du kan komme i gang med det samme!

  • Hvilken type sav er bedst til at skære laminatgulv; en rundsav eller en stiksav?

    Begge typer sav kan benyttes. En stiksav er lettere og nemmere at benytte til små udskæringer, mens rundsaven egner sig bedre til lange, rette snit. Benyt en fintandet savklinge. Du opnår et pænt, glat resultat ved at save med oversiden eller forsiden af emnet vendt nedad.
  • Når jeg skærer plastlamineret spånplade, har plastlamineringen tendens til at splintre, så resultatet bliver mindre pænt. Skal jeg benytte en specialsav?

    Det bedste er at benytte en rundsav med fintandet klinge og indstille skæredybden, så klingen lige akkurat når gennem pladen. Du kan også benytte en stiksav med en fintandet klinge. Et godt råd er at klæbe afdækningstape langs skærelinjen på begge sider af pladen, således at du minimerer splintdannelse.
  • Hvilken slags bor og hvilken hastighed skal jeg benytte til at bore i granit?

    Til boring i granitfliser skal benyttes et bor med diamant- eller wolframkarbidspids. Du kan også benytte et glasbor. Slå boremaskinens slagfunktion til og øg hastigheden langsomt. Tilpas hastigheden, så boret ikke skrider på flisens overflade, og benyt en behersket hastighed. Granit kan eventuelt køles med vand.
  • Hvor langt skal rundsavens klinge rage ud på den modsatte side af emnet?

    I princippet er 3 mm tilstrækkeligt. Det reducerer splintdannelse i emnets overflade. Det skyldes, at savklingens tænder i den maksimale skæredybde angriber næsten vinkelret på overfladen. Hvis du derimod benytter den minimalt nødvendige skæredybde, angriber tænderne i en mindre vinkel. Det gør det nemmere at arbejde og giver et bedre resultat.
  • Skal man altid lade rundsaven køre med maksimal hastighed?

    Variabel hastighed gør det muligt at tilpasse skærehastigheden optimalt til materialet. Gipsplade og varmefølsom plast kræver lavere hastigheder end f.eks. tropisk hårdtræ og aluminium. Save med blød start accelererer langsomt til den maksimale hastighed, så der ikke opstår den velkendte "rekyl", når maskinen startes.
  • Er min boremaskine mindre effektiv at arbejde med, hvis jeg benytter en lavere hastighed end den maksimale?

    Variabel hastighed er en vigtig faktor at have med i overvejelserne ved anskaffelse af en boremaskine. Lavpris-boremaskiner har som regel fast hastighed, typisk ca. 300 omdr./min. Lidt dyrene boremaskiner er udstyret med en omskifter mellem lav og høj hastighed. Hastigheden reguleres på moderne boremaskiner og andet roterende værktøj med effektelektronik, hvilket gør dem temmelig energiøkonomiske.
  • Hvad er forskellen mellem en ledningsfri boremaskine og en skrue-/boremaskine?

    Ligesom der findes ledningsfri boremaskiner, findes der også ledningsfri skrue-/boremaskiner. En ledningsfri boremaskine kan også benyttes til skruning, så umiddelbart er det måske svært at se behovet for en ledningsfri skrue-/boremaskine. Så enkelt er det imidlertid ikke: En skrue-/boremaskine er lettere og mindre end en boremaskine, så den er nemmere og mindre anstrengende at arbejde med. Den gør det også nemmere at komme til på vanskeligt tilgængelige steder. Endelig koster en ledningsfri skrue-/boremaskine mindre end en tilsvarende boremaskine.
  • Hvorfor bliver batteriet i min ledningsfri boremaskine afladt så hurtigt?

    Effekten af en en ledningsfri boremaskine afhænger af batterispændingen. En kraftig maskine kræver et batteri med stor kapacitet (angivet i Ah (amperetimer) eller mAh (milliamperetimer)), og det giver samtidig mulighed for at arbejde længere mellem opladningerne. Jo mere krævende opgaven er, desto hurtigere bliver batteriet afladet. Batteriets alder spiller også ind i form af den såkaldte hukommelseseffekt. Ud over brugsmønstre og opladningsmønstre afhænger levetiden af et batteri af batteriets konstruktion.
  • Hvordan vælger jeg optimal kornethed af sandpapiret?

    Det velkendte rødbrune sandpapir er velegnet til almindeligt forekommende slibeopgaver og findes i en række forskellige kornetheder fra grov til fin. Smergellærred er mere solidt og benyttes både til håndslibning og maskinslibning. Hårdest af alle er karborundum, der bl.a. benyttes i vådslibepapir. Det tåler at blive fugtet i forbindelse med slibning af metalflader. Kornetheden er bestemmende for slibevirkningen. Sandpapir med lille kornethed giver et fornemt resultat, men har den ulempe, at det hurtigt bliver tilstoppet, så slibevirkningen falder. Denne type sandpapir kan altså ikke benyttes til at fjerne særlig meget materiale. Sandpapir med stor kornethed er mere effektiv til at fjerne materiale, men det ridser samtidig, så der normalt skal slibes efter med finere sandpapir.
  • Jeg har en pudsvæg malet med latexmaling. Hvordan får jeg nemmest malingen af?

    Først hælder du kogende vand over latexmalingen, hvorefter du med det samme forsøger at fjerne den med en stålbørste eller malingsskraber. Hvis det ikke får al den gamle maling af, så kan du benytte en blæselampe til at blødgøre malingen og fjerne den med en stålbørste.
  • Hvad betyder "16V Max"?

    En batteripakke med betegnelsen "16V Max" (14,4 V) indeholder fire individuelle battericeller. Hver celle har to spændingsparametre: nominel og maksimum. Når en 3,6-V-litiumioncelle oplades, sker det i virkeligheden ved 4 V. Først når den er afladet til 50 %, når polspændingen den nominelle værdi 3,6 V. Den nominelle værdi beregnes som 4 · 3,6 V = 14,4 V. Maksimalværdien beregnes på samme måde som 4 · 4 V = 16 V.
  • Hvad betyder "20V Max"?

    En batteripakke med betegnelsen "20V Max" (18,0 V) indeholder fem individuelle battericeller. Hver celle har to spændingsparametre: nominel og maksimum. Når en 3,6-V-litiumioncelle oplades, sker det i virkeligheden ved 4 V. Først når den er afladet til 50 %, når polspændingen den nominelle værdi 3,6 V. Den nominelle værdi beregnes som 5 · 3,6 V = 18,0 V. Maksimalværdien beregnes på samme måde som 5 · 4 V = 20 V.
  • Er Energy Platform (EP)-produkterne kompatible med PWRCORE™-platformen?

    SKIL’s Energy Platform (EP) og PWRCORE 20-platformen er identiske. Det er kun navnet, som er ændret (i 2022). Derfor kan du bruge et EP-batteri i PWRCORE 20-produkter og et PWRCORE 20-batteri i EP-produkter.